Aalborg Kommunes økonomi har været skidt kørende i en del år. Kassen har været tømt – og Aalborg har været en af de fattigste kommuner i Danmark. Dette har betydet sparerunder, ingen har været stolte af.
Med det nyligt indgåede budgetforlig ser det ud til, kommunen kan køre nogenlunde helskindet igennem 2026 og 2027 – men allerede i 2028 og 2029 er kommunens økonomi i frit fald igen. Dette skal vi begynde at håndtere nu – ellers vil vi allerede midt i næste byrådsperiode stå overfor udfordringer med skrappe besparelser på ældre, skoler mv.
Aalborg Kommune er blandt landets aller dyreste, når det gælder administration – faktisk bruger vi ifølge Indenrigsministeriets analyse kr. 170.000 mere, end vi burde. Sammenlignet med en by som Odense, bruger vi faktisk kr. 220.000 mere på administration. Det er altså penge, som Hr. Jensen i Nibe – eller Fr. Pedersen i Sulsted – ikke får reel værdi for.
Vi bør derfor vise rettidig omhu allerede nu og beslutte, at der skal ske en markant besparelse på administration. Når andre kommuner kan – så kan vi selvfølgelig også.
Lader vi stå til – så vil vi komme til at spare på den velfærd, vi alle værdsætter så højt.

